Rikke Knudsen
Baggrund og tilgang
Min terapeutiske tilgang forgrener sig i en yoga-terapeutisk, kropsterapeutisk og naturterapeutisk tråd.
Jeg tog yogalæreruddannelse i 2011, da jeg var færdig som antropolog, og startede med at undervise frivilligt på et kulturhus for flygtninge. Herfra blev jeg mere og mere optaget af yogaens terapeutiske egenskaber på mentale og fysiske ubalancer. Jeg har siden 2014 også undervist på en klinik for fysioterapi og har efterfølgende selv uddannet mig til fysioterapeut.
Jeg forholder mig ydmygt og nysgerrigt over for den måde kroppen hele tiden arbejder for sit ligevægtspunkt på, både mentalt og fysisk – homeostasen. Den allervigtigste gave yogaen giver til os, ser jeg sådan: at den vækker vores egen iboende lærer og vores egne iboende helende kræfter.
Med yogaen kan vi lindre sygdomme og tilstande, den vestlige medicin tidligere har betragtet som kroniske. Og finde inspiration og kraft til at komme i kontrakt med vores dybeste intentioner og visioner.
Yoga er også et sted jeg personligt har fundet hjem socialt. Den måde man er holdt sammen på af simple ritualer, i stilhed og med respekt for den enkeltes personlige rum. Og med en fælles intention om en mere fredelig, kærlig og naturnær vej for menneskeheden. Det oplever jeg som et meget givende og inkluderende fælleskab.
Så hvad end yoga er en del af din terapeutiske proces, din foretrukne motionsform eller måde at være social på, så er du meget velkommen.
Aktuelle tilbud og fremtidige projekter
Jeg tilbyder lige nu et ugentligt yogahold i Bisserup hver tirsdag. Klasserne kører på månedsbasis og har ofte et par ledige pladser, så kontakt mig gerne, hvis du er interesseret.
Sammen med Mia tilbyder jeg også som noget nyt et forløb i restorativ yoga med yoga nidra i maj/juni 2026.
Sammen med Mia og Carsten vil vi også igen tilbyde yogaugen i Bisserup i uge 30.
Kurser og uddannelse
Gennem mit liv har jeg været heldig at møde mange fantastiske undervisere, yogalærere og behandlere. Jeg betragter yoga som en levende tradition, der væver mellem forskellige skoler og tilgange for at give de værdifulde praksisser og budskaber videre, hvor der er brug for det.
Uddannelser, kurser og lærere:
2011 Antropolog v/ Københavns Universitet
2012 200 timers yogalæreruddannelse v/ Ann-Charlotte Monrad (Prana Yoga Shala)
2014 Kurser i buddhistisk etik og traumesensitiv yoga (online) v/ Michael Stone og Molly Boeder Harris
2022 Certificeret medi-yogainstruktør v/ Lene Hornsleth
2023 Forløb hos psyko-traume-terapeut Lonnie Hougaard (bodynamic)
2025 Autoriseret fysioterapeut v/ Professionshøjskolen Næstved. Med specialisering i naturterapi, stress og kroniske smertetilstande