Denne gang skal vi være i Christiansholmskoven. Vi indleder med at samles om bålet og samle op på vores opmærksomhedspunkter fra sidst og på vores intentioner for forløbet. Derefter indleder vi en samtale om natur og helbredelse i litteratur.
Herefter skal vi igen finde et kraftsted, vi kan forbinde os med. Her skal vi opleve, hvordan det er at sanse stedet, mens vi skriver frit og flydende (hvis det giver mening for dig). Vi slutter af ved bålet med fælles refleksioner over vores oplevelser og sætter en intention for, hvad vi vil tage med og have opmærksomhed på til næste gang, vi mødes.
Læs om hele naturgruppeforløbet her.
Deltagerprofilen er mennesker der lever med tilbagevendende/kroniske stresssymptomer. For eks. pga langtidssygemelding eller psykiatrisk diagnose. Naturen har vist at have helbredende egenskaber, som vi sammen vil udforske i forløbet.